April 1998
Min Barndom.
Først vil jeg
fortælle, at vi er 6 søskende som alle lever. Min ældste søster er 90 år -
min yngste 75 år. Vi er alle oplært til at være flittige og arbejdsomme -
der har ikke været så meget med leg og legetøj - vi
kunne nok få tiden til at gå foruden!
Jeg er født og
opvokset på en gård, vi var altid mange i huset, der var jo 4-5 karle
foruden os børn. Og der kom også mange, da min far har bestredet en del
offentlige hverv. Bl.a. husker jeg at han var i noget der hed
"Hjælpekassen". Fars arbejde i den forbindelse, bestod i at når en mand
der var i nød henvendte sig til far og bad om hjælp, kunne han få 35 kr.
om ugen. Det var jo ikke meget til en hel familie, der jo i de tider ofte
var børnerige. Så gik mor i saltkarret og fandt kød til en pakke, så de
havde noget at koge på.
Ligesom disse
familier måtte spare, blev vi andre oplært i at gøre ligeså. Vi skulle
f.eks. aldrig have lys i mere end et rum om aftenen. Om dagen var vi i
køkkenet, men om aftenen, når vi havde spist, var der lagt gløder ind i
kakkelovnen i kaffestuen, og så skulle vi derind, så lyset i
køkkenet kunne blive slukket! Derinde blev vi så til vi skulle i seng. Vi
fik kaffe og et stykke "Julekage", som det hed dengang. (Det minder mest
om det man i dag kalder kringle.) Når klokken var ni, var det sengetid.
Når vi skulle i seng om vinteren fik vi en "varmesten" eller en varm
sandpose med i seng. Senere blev det almindeligt med varmedunke med varmt
vand i. Vi havde nemlig ikke anden opvarmning i værelset.
Når vi skulle "på WC
" som vi kaldte det, skulle vi igennem bryggerset, svinestien og ud i
laden. Der havde vi et åbent lokum, med to huller, så blev der klippet
avispapir i firkanter, som blev syet på et snor - der var jo ikke noget
der hed toiletpapir dengang.
Når vi skulle i bad,
foregik det i en balje på køkkengulvet. En 2 -3 stykker ad gangen - i det
sammen vand!
Når klokken var fem
om morgenen, blev der liv i huset igen, der skulle nemlig være malket, til
mælken blev hentet klokken seks. Vores mælk blev brugt til "børnemælk" i
Odense. ( det vil sige det var mælk til spædbørn, besætningen var
kontrolleret fri for Tuberkulose m.m. Dengang fandtes der jo ikke
modermælkserstatninger som i dag. )
Vi børn var med i
arbejdet fra vi var ca. 7 år. I forsommeren, var vi med i roerne. Far så ikke
så godt, så han "blokkede" dem ud med roejernet, så de stod 3-4 stykker
samlet, så kunne min bror og jeg kravle bagefter ham og tynde ud, så de
kun stod en og en. Det satte skub i karlene. De ville jo ikke lade sig
dupere. Men de skulle selv tynde dem ud med roejernet, så de stod en og
en. Det fik vi megen sjov ud af.
Om sommeren løb vi
efter "selvbinderen" og tog neg fra. Hestene måtte jo ikke træde på
negene. Vi kunne enten passe to hjørner eller løbe så stærkt, at vi kunne
nå at springe på selvbinderen og køre med hele vejen rundt. Det synes vi
jo var sjovt. Om vinteren skulle vi kaste negene ned på "bordet", til den
der "lagde i " tærskeværket - eller vi skulle tage halmen fra. Jeg har
altid været bange for kreaturer. Om foråret, når køerne skulle ud på
marken, skulle alle hjælpe til. Jeg fik gamle "Olga" at trække med, men
trods alderen gav hun et lille "spjæt" - og væk var jeg - jeg sprang over
en hæk og løb min vej! Vi havde to gårde. I den ene havde vi heste og
køer, i den anden havde vi grise. Oppe i gården hvor kreaturerne stod,
havde karlene værelser - uden varme. Karlene måtte vaske sig i koldt vand.
Om sommeren svømmede de i en mose ikke så langt fra gården. Vi andre var
ved stranden en gang eller to om sommeren. Så var vi klædt tækkeligt på i
satinbadedragter med korte ærmer og ben til knæene.
I gården med
kreaturerne, legede byens ungdom "2 mand frem for en enke", eller
"vandkamp". Det var sjovt!
En gang om året kom
der en sypige og syede tøj til os alle. Så havde mor købt stof til kjoler
til os alle. Sypigen blev nogle dage, og det var festlige dage, når hun
kom. Jeg ved slet ikke hvordan vi skulle få tid at kede os.
Min skoletid.
Når vi skulle i
skole, mødte vi klokken 8. Vi skulle så hjemmefra senest en time før. Vi
skulle gå til skole - det foregik hen over markerne. Der skulle være en skolesti, men det var mørkt når vi blev sendt af sted om vinteren.
Forinden havde mor varmet vores træsko med gøder fra komfuret, hun rystede
gløderne i træskoene til de var varme. Uden på tøjet havde vi forklæder.
Om sommeren gik der
køer og heste i foldene, som vi skulle igennem. Vi skulle over en stente
(en "træforhindring"), som dyrene ikke kunne gå over, men der var ikke
altid lige sjovt, for dyrene (køer og heste) fulgte efter os, så vi løb
for livet!
Hvis det blev
snevejr, kørte min far op til skolen og hentede alle, som kunne stoppes
ind i vores bil. Vi havde bil - det var der ikke mange, der havde den gang.
I skolen var der som
derhjemme et lokum - det vil sige et med spande som læreren skulle tømme!
(i dag siger man jo WC eller toilet) Jeg mindes hvordan han så ud . Han
gik nemlig med diplomatfrakke, også til dette arbejde! Alt tøj skulle jo
virkelig slides op dengang. Når det slet ikke kunne bruges mere, blev det
stoppet i en sæk og når den var fuld, blev det solgt som "gamle klude" for
2 øre pr. kilo.
Om søndagen gik vi
i" Søndagsskole", det var skolelærerinden, der holdt den. Hun var lidt
missionsk. Men vi var glade for at komme der, vi sang og fik læst
historier op. Og hun holdt juletæsfest. Engang ved juletid, havde vi mund-
og klovsyge på gården, derfor måtte vi pga. smittefare ikke komme udenfor
ejendommen. Men lærerinden sørgede for at der blev sat en slikpose fast i
hækken til os.
Når vi havde
fødselsdag, inviterede vi nogle af pigerne fra skolen med hjem. Så fik vi
chokolade (kakao) med boller og lagkage. Maden bestod af frikadeller eller
noget andet, som var nemt at spise. Desserten var ofte rød saftbudding med
creme sauce.
Gaverne var som
regel et stykke chokolade eller et ark glans- billeder. Dem brugte vi til
at bytte med i skolen. Vi havde et album vi klistrede dem ind i. Vi havde
nogle kort der hed Sorte Per og Brede Mette, og vi havde Billedlotteri og
Ludo. Men ellers var der ikke meget legetøj dengang.
Som børn gik vi på
danseskole, først efter vi blev konfirmeret, gik vi til gymnastik.
Når det var sommer
lavede vi en hytte i et hegn ind til naboens mark, sammen med deres børn,
de havde en dreng og en pige på samme alder som min bror og mig. Så
plukkede vi bær og masede dem i en skål, godt med sukker, det kostede jo
ikke meget dengang. Slik fik vi jo ikke meget af, jeg mindes kun
"brystsukker" som det hed dengang, det købte mor engang imellem når hun
var i Odense, det blev hældt i en dåse som stod på en hylde oppe under
loftet, så det var ikke nemt at nå!
Om vinteren måtte vi
lege oppe i "den gamle gård", som vi kaldte den. Så fyrede vi i
kakkelovnen, så der var dejligt varmt, og så lavede vi teater og så skulle
de voksne se os optræde.
Mor havde en fætter
som havde to børn, når de var på besøg var der ikke meget tøj der ikke
blev brugt, så klædte vi os ud - til stor fornøjelse for os alle. Når vi
var på ferie hos min moster, kunne min onkel finde på at binde vores tæer
sammen medens vi sov; vi lå jo flere i en seng. Sikken ballade der blev
når vi vågnede!
Udflugter havde vi
mange af om sommeren, så smurte mor og de store piger en madkurv, og så
var det en tur i bilen - ud i det blå, så sad vi på en grøftekant og
spiste, det kunne man dengang. Og så havde vi noget der hed sommerdrik
med, det var essens der blev kogt med vand og sukker og som siden skulle
fortyndes.
Der er ikke mange af
Jyllands landeveje vi ikke har kørt, da var benzinen jo ikke så dyr.
Når vi gik ud af
skolen skulle vi hjælpe til derhjemme - og der var nok at tage fat
på!
Om sommeren var vi
med i marken, desuden havde vi to haver der skulle holdes, og en stor
urtehave. Om efteråret plukkede vi frugt; vi havde mange store frugttræer.
Frugterne blev lagt ind på gulvene i den
gamle gård, derfra skulle de så sorteres i kasser, for at blive solgt på
torvet. Mor og far kørte selv i bilen derind og solgte dem på torvet. Jeg
var glad når jeg engang i mellem fik lov at tage med. De dårligste
frugter og nedfalds- frugterne rev vi til most - vi havde selv rive og
presse, men det var et stort arbejde.
Mit første arbejde.
Da jeg var 16 år,
fik jeg min første plads. Det var hos en købmand på Skibhusvej i Odense.
Jeg var der ikke så længe, for jeg skulle ligge på mine knæ og skure
gulve - selv alle kældergulvene, det syntes min far ikke om, så han
ringede og sagde mig op!
Så var jeg hjemme
igen et stykke tid, til jeg fik arbejde som kokkepige på et pensionat i Pogestræde. Der havde jeg det godt, selvom der var meget at bestille. Der
var 34 pensionerende, så det var nogle store tunge gryder at løfte på.
Foruden værtinden og mig var der også en stuepige. Vi havde fri hver
eftermiddag mellem 14 og 17, og var så færdige klokken 20, det vil sige en
af os skulle ned senere på aftenen, for at servere aftenkaffen for de
pensionerende og deres gæster.
Jeg var der i to ar,
så måtte jeg hjem igen for at hjælpe mine forældre. Et års tid efter,
rejste jeg ud igen. Denne gang til en vognmand på Dalumvej i Odense, hvor
jeg var som enepige. Fruen havde dårlige nerver, og var en tid på
Dianalund. Jeg skulle blandt andet passe telefonen, mens Herren og sønnen
kørte taxakørsel. Så det var ikke megen frihed det kunne blive til, kun
hver anden søndag efter middag, kunne jeg cykle hjem. Jeg mindes en
juleaften vi holdt mellem 18.30 og 21, så startede ræset igen, så begyndte
hjemkørslen jo!
Så har jeg også
tjent hos Pariser-Andersen, det var et herskabshus. Der synes jeg det var
kedeligt at være. Mit værelse var ovenpå, og min udsigt bestod i et
tagvindue, som jeg, når jeg stod på en stol, kunne se ud af. Og der skulle
jeg tilbringe min fritid!
Fruen var meget
krævende. Bl.a. gik hun med en sort klud om fingeren og efterprøvede om
hun kunne finde lidt støv, når jeg var færdig med at gøre rent. Herren og
fruen gik mest nøgne rundt i stuerne, det var jo ellers ikke så
almindeligt dengang!
Min sidste plads var
på Odense Inventarfabrik på Klingenberg. Der fik jeg 50 kr. om måneden,
fordi jeg ville påtage mig alt på egen hånd (de var ellers vant til at
have en kone til hjælp). Der måtte jeg holde fri om aftenen når jeg var
færdig, og så hver anden søndag over middag, når jeg havde taget opvasken
efter maden. Når børnene havde været hjemme stod opvasken til mig til
dagen efter, men ellers havde jeg det godt der.
