Hit Counter
  Rejseoplevelser fra Indien
Navne   Kalender   Stamtræ   Fotos   Nyheder   Forside

 

Peg på billederne og se hvad der sker!

 


Ved templerne i Hampi og thetid med de lokale.


Køer på stranden, og havslanger i vandkanten.

Der er gratis strandstole, som man kan benytte når man bare køber lidt mad.
Middag på Oceanic., det er en lækker baby haj med
lemonsauce. Og Birger på stranden

Skoshoppen og guldsmeden Bissam og hans bror

Lørdagsmarked i Callangute


Frugtmarkedet og transportmiddel
Solnedgang fra bjergtoppen i Hampi.

Her køber vi oksefilet for 30 kr. pr. kilo
Togpassagerer og det pæne toilet i toget.
Udsigt fra toget og Callangute om morgenen før skraldevognen har været der.

 



 

 

 

 

 

 

 



Birgit og Birger fortæller om deres ynglingsrejsemål, Indien!

I 1994 tog vi en afbudsrejse med Larsen Rejser til Kerala, vi fløj til Trivandrum,
og kørte herfra i bus til Kovalam beach, hvor vi boede direkte på Ligthhouse beach, 35 meter fra vandet.
Det var et meget simpelt hotel, 2 senge 1 håndvask og en hylde til tøj,
desuden et stort badeværelse med en bruser og et toilet.
Restaurationen var nogle havestole og borde med en presenning hen over direkte på stranden. Når vi sad og spiste, kunne vi se rotterne som løb oppe på presenningen, ja vi kunne sidde og pirre til dem med en pind. Køkkenet havde ingen køleskab, men hver morgen kom en mand med en jutesæk på nakken med en stor isblok, som blev lagt på jorden, til at hakke i stykker til brug for
køkkenet. Nogle gæster ville ikke bo der og betalte for at komme ind på noget lidt finere, men det var ikke anderledes, rotter var der alle steder. Vi nød det, det var en fantastisk oplevelse, vi boede jo dør om dør med de lokale.
Vi lavede selv nogle udflugter, blandt andet en tur i bus til sydspidsen, Cap Comorin, hvorfra vi kunne sejle ud til en lille ø hvor Gandhi havde gået og fået sin visdom.
På turen besøgte vi en landsby hvor der sad to mænd og savede store
træstammer over pr. håndkraft. Vi besøgte og en heksedoktor som viste
os hvordan han lavede mirakelmedicin. Jeg købte noget, men miraklet udeblev.
Stranden var fantastisk, og vi så også hvordan de lokale fiskere gik ud i deres træbåde, det kunne somme tider være svært da bølgerne og strømmen er meget stærk.
En anden tur vi lavede i en lejet bus med chauffør var til Cochin og videre til Periyar Wildlife Sanctuary. Her havde vi en overnatning i Cochin og en nat i parken. Cochin er kendt for sin specielle måde at fiske med net på, en skøn lille by.
I nationalparken så vi vildsvin, masser af aber og store flokke af elefanter. Vi var ude at sejle på floden, da elefanterne, vel nok 20-30 stk. kom og skulle passere floden. De trompeterede af os i båden, så vi ikke skulle komme tættere på.
På bjergtoppen i baggrunden kunne vi se bisonokserne gå. Denne udflugt må man ikke gå glip af hvis man tager derned.
En anden tur man også skal prøve, er at sejle bachwaters i en lille båd
uden motor. Vi var heldige at hyre en lokal mand som padlede os gennem floden. Der var helt stille og vi kunne se havørne og isfugle og en masse andre skønne fugle. Han lagde så til inde på en lille lokal ø, hvor vi gik i land og besøgte en familie i en hytte, hvor konen sad og lavede mad over åben ild, det var uden elektricitet og alt var primitivt, men en stor oplevelse da det
ydermere blev styrtregn medens vi var der.
Forestil jer med bare tæer at gå rundt blandt køer og grise og deres efterladenskaber, men vi kunne jo tage et bad under bruseren når vi kom hjem, de andre måtte bruge floden, også til at børste tænder i.
Jeg kunne skrive meget mere, men det var vores første møde med Indien
som vi faldt for.

Næste år blev der ikke flere ture derned da mange syntes det var for primitivt og klagede til Larsen.

Vi begyndte så at tage til GOA, det er så blevet vores andet hjem, hvor vi har været hvert år en eller to gange om året. Det er stedet som folk enten elsker eller hader, vi elsker det og dets befolkning.
Der er dog sket meget i de 17 år vi er kommet. De rige er blevet rigere og de fattige er blevet fattigere. Infrastrukturen er god, du kan komme omkring med offentlige transportmidler for næsten ingen penge, eller leje en taxa, hvilket også stadig er billig. Du kan køre med bus til de nærmeste byer 14-20 km væk for et par kroner, og det er en udflugt i sig selv.
Da vi begyndte at komme der var strandene fyldt med sariklædte kvinder der solgte alting, fra smykker, tørklæder, nødder aviser og frugt, som de bærer på hovedet i store kurve, dette er ved at forsvinde da regeringen ikke vil have de handlende på stranden, så nu kan vi se mange sidde udenfor deres huse med en lille bod og prøve at tjene lidt til føden. Der er en del handicappede som mangler en arm eller et ben som tigger på stranden.

Vi har lavet en del udflugter gennem turisthotellet som arrangerer forskellige ture med engelsk guide, en hel dag for ca.25 kr., så kommer du ud og ser deres seværdigheder, en god ting hvis vi har fået lidt for meget sol og skal holde os i skyggen.
Der er også hippimarked hver onsdag i Anjuna, jeg tror det er vokset til det 10 dobbelte i størrelse fra vi begyndte at komme der, men første gang man er i Goa skal man opleve det, man tager en tuc-tuc derud og beder ham vente 3-4 timer alt efter behag og så betaler man først når man skal hjem, man aftaler altid prisen først og betaler til sidst.
En anden by Mupsa har et stort fredagsmarked med alt hvad hjertet begærer, det skal man også opleve, dertil tager vi altid bare den lokale bus. Der er også marked hver dag, dog ikke så stort som om fredagen, men lettere at handle hvis man ved hvad man skal have.
Hovedstaden Panjim kan man også komme til med bus, og der kan man opleve at stå af bussen i en lille by der hedder Bedding, der kan man blive prammet over til den anden side af floden med et gammelt rustent skib som tager både motorkøretøjer og gående med. Jeg så 2 redningsveste sidste gang vi var med, men det gik godt denne gang også.
Så er der Old Goa med en fantastisk flot kirke og et museum, det bør man også se. Men selve Goa er et smukt sted, der er blevet noget renere nu end tidligere, men skrald samles i gaderne og hentes af en skraldebil hvor der står en mand oppe i skraldet med bare fødder og hænder og tager imod skraldespande som han tømmer. Men forinden har køerne været og taget det spiselige, de fattige har samlet pap, plastic, papir og flasker og hvad der kan genbruges, man er ikke i tvivl om hvor skraldebilen er, det stinker.

Der er kommet finere hoteller end tidligere, men man må ikke sammenligne Goa med Thailand. De fleste værelser er små og primitive, med hårde madrasser, men som regel fungerer tingene.
Vi bor altid i Callangute, det er vi faldet for, de første år boede vi på forskellige hoteller, så fandt vi et lille godt hotel hvor vi selv har lejet os ind i mange år. Nu har vi så fået en studielejlighed hvor vi selv kan lave lidt mad. Det koster ca. 1300 kr. om måneden inc. rengøring, sengetøj, håndklæder, gas og lys.
Lejligheden ligger lige midt i byen, midt mellem markedspladsen og
stranden, og der er alt lige ved hånden. Vi har en balkon hvor vi kan sidde og spise, der er palmer og mangotræer lige uden for. Her kan vi se flagspætter, isfugle og papegøjer.

I år lavede vi en 3dages tur til Hampi, også kaldet Indiens vugge. Vi blev hentet kl. 5 om morgenen og kørt til Margao station hvor vi skulle finde toget til Hosped, godt vi havde guide med, for alle skilte er på indisk, og banegården er stor. Der er nummerede pladser i toget, og en million mennesker (sådan føltes det), men det lykkes at blive placeret, dog ikke på de numre vi skule for de var
optaget, der overbookes som alle andre steder, men det gik fint.
Vi kørte i 8 timer, det var hyggeligt, vi mødte et par indere som boede i Dubai, men havde været i Kerala til deres datters bryllup. De havde lige fået alle bryllupsbillederne på computer, så de fortalte alt om indisk bryllup.
I toget kan du købe varm mad, snacks, aviser sodavand og vand med mere.
De priser, skulle DSB herhjemme lære lidt af.
Vand ca. 2 kr. og varm mad 6kr., og så er det godt.

Fremme i Hosped ventede der busser som kørte os til vores hotel, det var over al forventning et rigtig godt hotel.
Aftenen var til fri afbenyttelse, så vi gik ud i byen for at se den. Det var som at gå 50år tilbage i tiden, de var ikke vandt til turister. De ville alle fotograferes og se sig selv på billederne, der kunne vi godt have brugt et par dage.

Næste morgen blev vi så kørt til Hampi i bus. Hampi var fra 1200 til 1565 en af Indiens allerrigeste byer, med guldbelagte paladser og roser overalt. Det er et klipperigt område med et meget smukt landskab mange ruiner af templer og paladser. Vi snød dog lidt og sprang over nogle af ruinerne, og gik rundt og talte med lokalbefolkningen.
Tilbage i Hosped om aftenen, gik vi ud og spiste lokalt, aldrig har vi fået så god en tali, de lokale skulle høre om Danmark.
Næste morgen skulle vi så igen tidligt op og med toget hjem. Det blev en uforglemmelig tur.

Nu vil jeg slutte min alt for lange fortælling, og vi glæder os allerede til 1.januar 2012, så tager vi igen af sted i 2 måneder.

 
Birgit Hofman Pedersen