Her er måske løsningen?

På Københavns Rådhus har der i nogen tid verseret en sag, hvor man beskyder en Venstre politiker for at kræve bestikkelse, som modydelse for at stemme for ændring af en plan, for et område på Amager. Det drejer sig om en grund ved siden af den gamle B&W Motorfabrik som nu hedder M.A.N. Kommunen havde stillet byggekoncernen NCC i udsigt, at de gerne måtte bygge på grunden. Men ved en høring har M.A.N klaget, og fået ret i at deres virksomhed støjede for meget til at det var forsvarligt, at opfører boliger så nær ved fabrikken. Det var især de dybe toner, der ville være meget generende. Det var vist nok for at hjælpe Ritt Bjerregaard med at opfylde sit løfte om, at bygge nogle billige boliger, der var årsagen til alt postyret. Men hvis NCC stadig har lyst til at hjælpe hende, kunne de jo bygge et Ungdomshus på grunden, og så er det kun et spørgsmål om hvem der kan støje mest. Mon unge vil opfatte de dybe toner som generende, nej snare som et akkompagnement til deres vanlige adfærd. Og tænk hvis en smule larm kunne skabe ro. 

De husvilde!

Efter at Ungdomshuset er blevet ryddet melder de unge hus forbi. Et forsøg på at få noget frugtbart ud af den tomme grund på Jagtvejen 69, blev forhindret af nogle importerede jyder, iført dragter af samme farve som den jyske møntfod. De unge ville efter sigende forsøge at anlægge en slags "Edens Have" eller måske snare en vredens have. Inspireret af ordensmagtens køretøjer de såkaldte hollænder biler, skulle der dyrkes tulipaner, og måske et par hampeplanter til eget brug. Så kunne de sidde på en bænk og fyrer en fed, altså ikke Ruth (Gud Fader bevar os), samtidig med at de slikkede sårene efter deres derute. Synd at de unge der nu gerne ville have jord under neglene i stedet for i hovedet, atter engang blev bortvist fra deres legeplads og sat på gaden.

Kom hjem, oh kom dog hjem!

På busser og reklamesøjler i København, appelleres der til jyderne om at komme hjem. Der er brug for jer skrives der. Det er langt om længe gået op for de tilbageblevne at de ikke selv magter at bruge alle de penge, som som bliver overført fra de Nordsjællandske Kommuner. Men har de da ingen medfølelse med de stakkels Nordsjællænderne som er tvunget til at benytte sort arbejdskraft, for at få råd til to Ferrarier i den dobbelte carport. Og nu hvor de lige har lært at J-E-G siger: "A", så må de vel vende sig til at det så hedder "A-ski", og at Slotti ikke er et større fynsk parcelhus. De kan med rette spørge: Er arbejdskraftens frie bevægelighed ikke en by i Rusland, eller deromkring?

14-04-07  Rabler det for Ritt?

Efter sin store erfaring med håndteringen af ungdomshuset, har Ritt Bjerregaard tilbudt, at Københavns Kommune overtager Christiania. Det har Thor Pedersen desværre sagt nej tak til. Ærgerligt, ærgerligt, det kunne nu ellers være en god ide, især hvis det kunne kombineres med Sankt Hans. Tænk hvor flot det kunne være på Rådhuspladsen, og måske kunne man ved samme lejlighed slippe af med den sorte kasse og Aftenshowet. Hvem heksen på bålet skulle forestille, er det svært at spå om, men man kunne jo lave en konkurrence, blandt de unge fra ungdomshuset, de er jo fyldt med gode ideer. 

 

29-04-07  Vold i supermarkedet!

Endelig noget nærværende. I nyhederne kunne vi i dag høre at en ung mand med bøjle på tænderne, var blevet forulempet af en utilfreds kunde, der havde taget turen til Hørsholm, blot for at få at vide, at tilbuddet desværre var udsolgt. Og så af en med bøjle på tænderne. Ja hvem ville ikke have lyst til at kvæle sådan et udskud. Det er da en rigtig dansk måde at takle problemerne på. Hvem gider efterhånden længere, at høre om nogle muslimer der har skudt genvej til fyrretyve jomfruer, ved at sprænge sig selv i luften. Nu er der snart så mange om budet, at man må spørge sig selv om ikke der efterhånden er ved at være mangel på jomfruer. Og så kan de jo komme i samme situation som kunden i supermarkedet i Hørsholm. Tænk hvordan det må føles, efter at have sprængt sig selv i stumper og stykker, og så få at vide at man desværre er udgået for jomfruer i denne uge. 

07-12-07  Til havs, til vands eller fra luften?

Nu er Det Kgl. Teaters nye skuespilhus færdig, og kan tages i brug til februar. Alt er gået efter planen, budgettet er overholdt, og at tegner godt. Nu er det blot et spørgsmål hvordan publikum kommer dertil. Den planlagte parkeringskælder er blevet nægtet byggetilladelse af Københavns Kommune. Man mener at gæsterne kan parkerer 3 km derfra i en parkeringskælder i Borgergade, og hvordan de festklædte så kommer videre bliver deres egen sag. Det kan blive et festligt syn, som vel næsten kan minde om en flok pingviner når man begiver sig af sted i kjolesættet. Det kan måske tænkes at der bliver stillet nogle Kgl. bycykler til rådighed mod fremvisning af teaterbilletten, det vil bestemt heller ikke være kedeligt at se damerne i deres lange kjoler, sidde på stangen. Og for dem der har råd til lidt ekstra kunne kongeskibet i vinterperioden måske bruges, og her kunne rygerne få det sidste hiv før ankomsten til røgfri zone. Og for andre vil det være muligt at ankomme med vandflyver, som der er helt ideelle landingsforhold til. Det eneste der ikke er velkommen er biler, dem har man nok af i Københavns Kommune i forvejen, og de sviner siger borgmester Klaus Bondam. Men parkeringsafgiften den lugter ikke når blot den havner i Kommunekassen. 

16-12-07  Norsk militær i felten

Der skydes ikke kun løst krudt i norske militær. For at holde sig skarpe bruges der meget tid med kuglerne. Pressen kan fortælle at Europas golfbaner bliver flittigt brugt som når ”Generalerne” skal have luftet skytset. Ja nogle af dem har såmænd også været nødt til at tage den lange vej til Amsterdam, for at holde på formerne. Her har serveringen været ganske sparsom, i hvert tilfælde hvad tøjet angår. Og hele herligheden har været betalt af nogle venlige leverandører af krudt og kugler. Alligevel er det faldet nordmændene for brystet, at nogle går så højt op i deres job, at de også er begyndt at bruge deres fritid i felten. Men utak er som bekendt værtens løn, men hvad er så værtindens? Såmænd de små stød værten gi’r.

17-12-07  Tag ikke fejl!

Nej det er ikke en af beboerne fra bofællesskabet "Tokanten" der er på vej til frisøren, selvom det måske er nogenlunde sådan, det ifølge en tidligere ansat er foregået.  

 

 

21-03-07  SAS strejke

Værtindernes højtflyvende tanker om mere i løn er øjeblikkeligt blevet skudt ned af ledelsen, der syntes deres krav er helt hen i vejret. Værtinderne har svaret, at de skam har begge ben på jorden, hvilket de beviste her til morgen. Det kan i nogle situationer godt betale sig at vise at man har begge ben på jorden, men mon ikke ledelsen i SAS hellere ville have dem i vejret.

22-03-07  Det var hattens!

Formålet med denne side er jo at sætte tingende på hovedet. Derfor er denne nyhed som skabt hertil. Man kunne i Radioavisen her til morgen høre at "Rullemarie" havde været på arbejde. Man havde fundet en mystisk pakke i en af gardernes skilderhuse. Men før man valgte at skyde igennem pakken, var der nogle modige folk der vovede at åbne pakken, der viste sig at indeholde Dronningens nye hat. Nu er det så et åbent spørgsmål om Dronningen ville have bemærket hvis der var kommet et par huller i hatten. Og tænk så kunne Dronningen have sunget: "Min hat den har tre huller, tre huller har min hat og har den ej tre huller så er det ej min hat".

06-04-07  Er DTU hjernedød?

En forsinket aprilsnar? Nej desværre det er ganske vist, at man har stjålet den vigtigste computer på det universitet hvor man mener at have Danmarks klogeste hoveder. Det skulle ikke undre mig hvis de gik rundt med sikkerhedssko for at beskytte de vigtigste dele. Enhver tankstation med respekt for deres værdier har i dag sikret dem med tekniske installationer. Men på DTU har man åbenbart ikke tænk den tanke, at det de gik og lavede kunne bruges til noget fornuftigt. Så man må da håbe at dem der har bemægtiget sig computeren kan få noget fornuftigt ud af den, så er alle de penge vi bruger på universitet da ikke helt spildt.
 

13-05-07  Melodi rygklapperi!

Så løb det store Grand Prix show af staben. Endnu engang var det et ud- og afklædnings stykke af de helt store. Det er sådan DRs Kenneth Plummer har tænkt at bruge de resterende kroner i DRs kasse, i stedet for nogle kedelige sportsudsendelser. Det er da også rart at se hvor godt alle de østeuropæiske lande kommer ud af det med hinanden, og at Serberne kan slå sine naboer uden at slå dem ihjel. Selv om Danmark havde plukket indtil flere høns lykkedes det ikke at overgå Ukraine i smagløshed. Selv om en fjer kan blive til fem høns, så lykkedes det ikke at få en enkelt hane i kurven. Måske havde det været bedre om vi havde sendt, den evige toer Helge Engelbrecht, med hans gruppe Naboerne til Finland. Så var vi måske i ly den store naboforbrødring kommet med på tavlen, og hvis vi så kaldte os for Danski havde den nok været hjemme. Som de siger i radioen: "Det er en Plummer, kapis" 

04-05-07  Med lånte fjer!

Københavnerne pynter sig med lånte fjer. En undersøgelse har fastslået at de er verdens næst hurtigste i gadebilledet, kun overgået af Singapore. Målingen viste at de brugte 11 sek. til at tilbagelægge en strækning på 18 m. Hvad strækningen angår kunne det såmænd godt passe, men hastigheden stemmer vist ikke. Der må bestemt være tale om nogle jyske kvinder der har krydset bæltet på en endagsbillet, og parkeret deres mænd i Nyhavn, hvorefter de er gået i gang med at finde nogle sko, der ikke til daglig ses på hovedgaden i Horsens. Blandet med nogle pensionister fra oplandet der skal nå at besøge så mange museer med gratis entre som muligt, før spærretiden for mimrekortet indtræder. Der kunne også være et par enlige mødre imellem, der skal nå at hente ungerne før børnehaven lukker, men det er hvis også det nærmeste vi kommer sandheden. 

20-04-07  Skolefobi?

De unge fra ungdomshuset har i denne uge atter forsøgt at finde et nyt hus. Vel nok ved en fejltagelse var de kommet til at besætte den skole de ville købe for en krone. Og vel nok i et forsøg på at få prisen til at passe raserede de skolen. Nu kunne man fristes til at mistænke Ritt Bjerregaard for at provokerer de unge, ved at tilbyde en skole som et nyt ungdomshus, velvidende at det nok ikke var her de har tilbragt det meste af deres tid.   Så bare synet af et klasselokale har fået deres skolefobi til at springe op. For der er jo ingen tegn på at det er studenterhuen der har siddet og blokeret for normal indlæring. Ja man kan endog mistænke nogle af dem for at have fået elefanthuen omvendt på, og derfor set tingene en smule sortere end tilfældet er.  

03-05-07  Svenskerne drikker sig ihjel!

Svenskerne har nu endelig indrømmet, at de er alkoholiserede. Noget vi der bor i nabolandets hovedstaden længe har vist. Engang havde vi sågar et slogan der lød sådan: Hold byen ren, følg en svensker til båden. Men efter at de er kommet ind i EU har de måtte lempe på de strenge regler, der hindrede dem at få fat i alkohol på hjemmebane. Så noget godt har EU da gjort for os danskere, så nu kan de drikke sig ihjel i ro og mag derhjemme. Og som det fremgår af en undersøgelse de har lavet, er der 25% flere kvinder og 16% flere mænd, der vælger at tage billetten, efter at de er kommet ind i EU. Om det er nogle af dem der før i tiden har siddet på Kultorvet i København og drukket sammen med nogle af de herboende Grønlændere, melder historien ikke noget om. Nu behøver det jo ikke være EU der har hele skylden, for som bekendt er moral godt, men derfor behøver dobbeltmoral ikke nødvendigvis være dobbelt så godt. Og hvis det ikke er dobbeltmoral, at fornægte alkohol, og så samtidig gå hen og købe De Danske Spritfabrikker. Så kommer det vist nok tæt på. Der er vel kun deres gigantiske våbenindustri der kan stikke den, samtidig med deres højtråbende fredsbestræbelser.

12-05-07  Radikalisme!

I Politikkens Fremmedordbog kan man læse at, Radikal er et latinsk ord og betyder: Som går til roden af noget, grundig, gennemgribende, som ønsker gennemgribende forandringer af (fx politiske, religiøse) forhold. Unægtelig noget Det Radikale Venstre har levet op til på det seneste. Og man kan vel godt sige, at de nærmer sig roden med hastig fart. Så er spørgsmålet om de ikke skulle tage fat om nælden når de nu er dernede, så de kan få en ren røv at trutte i, som det hedder på godt dansk. Og så kunne de jo med rette sige, at de har foretaget nogle gennemgribende forandringer. Og helt ærlig Marianne Jelved som Statsminister, nej deres humoristiske sans fejler bestemt ikke noget. Det ligner nærmest en ørkenvandring, nu hvor en af ørkenens sønner har forladt dem. Men så kan de jo pukle videre i samme spor, så gør de jo ingen skade hvis de blot vil fortsætte som de plejer. 

18-08-07  Hvad har de dog gjort?

Da New Orleans blev hærget af orkanen Katrina i 2005, og byen blev sat under vand, var verdens mest eftersøgte mand hurtig til at sige, at det var guds straf over amerikanerne. At vi har fået en gang buksevand i sommerens løb, er måske fortjent. Men man kan undre sig over hvad de 30 mil. der er på flugt fra oversvømmelsen i Nordkorea, Indien og Bangladesh har gjort, siden de skal straffes så hårdt.

 

28-06-07  Jeg er så glad for min cykel!

At cyklisterne ikke overholder færdselsloven er nu også gået op for politiet, og der har man tænkt sig at gøre noget ved det. I uge 28 (den uge hvor alle dem der plejer at cykle holder ferie) vil man være talstærkt på gaden har man annonceret. Så er de advaret, så kom ikke og sig at politiet farer frem med brask og bram. Men hvordan man har tænkt sig at gribe sagen an vides ikke. Måske de kopierer klippekortsmodellen? Men da der ikke kræves kørekort til cykel, må der findes noget andet at klippe i. Kunne man tænke at de snuppede en finger, så kan de mest evnesvage jo bare tælle på fingrene hvor mange klip de har tilbage. Så får ordene: ”Jeg blev klippet af politiet”, straks en anden og mere alvorlig betydning. Og så er det slut med at give medtrafikanterne fingeren. Men hvad, de plejer jo også at kører hovedløst og gi’ den hele armen. 

16-07-07  Bilerne ud af byen!

De to cyklende borgmestre Ritt og Bondam har dømt bilerne ud af byen. Det skulle give en renere luft i byen. Man har hævet P-afgiften i håb om at bilisterne ville lade bilen stå og tage de kollektive transportmidler. Det er lykkedes for dem at holde bilerne væk, så P-indtægten som er budgetteret til 230 mil. kun er blevet til 91 mil. Så nu har man besluttet at sætte P-afgiften ned i aftentimerne fra 25 – 9 kr. Så må man bare håbe at bilerne forurener mindre om aftenen. Men at Københavns Kommunes penge ikke lugter, kan man så sætte spørgsmål ved. 

07-07-07  Gratis rejse?

På Rådhuspladsen kravlede en forstyrret Rumæner op i en lystmast. Han truede med at tage billetten, under påskud af at den rumænske mafia var efter ham. Politiet måtte op og hente ham ned. Men da han dagen efter gentog showet, blev det for meget for ordensmagten, der satte ham på et fly hjem til Rumænien. Man fristes til at omskrive et meget brugt rim i barndommens poesibøger, til noget der kunne lyde sådan: ”Hvis mafiaen kommer og gerne vil ha’ dig, så kryb op i en lysmast og lad politiet ta’ dig”. Nu er det svært at sige hvem der har narret hvem, men manden kom da hjem på det offentliges regning.    

06-07-07  Falck på pumperne!

Efter at Falck er kommet overens med rederne, kører selskabet nu på pumperne. Det drejer sig nu om at holde sig oven vande. Men pt. er de ved at drukne i opgaver, så mon ikke der også kommer højvande i kassen.

Navne   Kalender   Stamtræ   Fotos   Nyheder   Forside
  ARKIVET  med tidligere indlæg fra: På den 2. side!

 

21-03-07  Bus strejke

Busserne blev i garagen i går, chaufførerne syntes ikke deres forhandlere kom nogen vejene, selv om de var blevet lovet lønstigning hen af vejen.

24-03-07  Kom fedt frem!

Lægerne klager over at fede mænd ikke i samme antal som kvinder, vil have snøret mavesækken ind, for at mindske appetitten. Men her må der hvis nok være tale om en smutter eller også har de været udgået for slæbetov.

26-03-07  Transportstrejken afværget

Det lykkedes i weekenden chaufførerne at få "Trynet" deres arbejdsgivere på et maratonmøde. De havde studeret uholdenhed hos nogle SPF-grise der var undervejs til Rusland, i 137 timer uden hvil. Nu er myndighederne ved at undersøge om de største svin var dem der var forrest i bilerne. SPF = Svin på farten.

26-03-07  Man skal børste sine tænder...

Man skal børste sine tænder hver gang man vasker hænder er der en pædagogisk børnesang der hedder. Renlighed er en god ting, ikke mindst når man er leverandør af fødevarer til det danske folk. Håndvasken har da også været flittigt brugt af landbrugets folk i forbindelse med den famøse transport af grise til Rusland. Men mon de nu også husker at børste tænder, for de må da også have en grim smag i munden.

30-03-07  Er du EU-kørt... 

"Er du udkørt kl. tre så ta' en kop Medova te". Sådan var der engang et slogan der hed. Nu har EU et endnu bedre middel, hvis man er nogle svin der har været på farten i 24 timer, så skal man bare krydse grænsen ud af EU, så er man frisk igen, i følge kommissæren for dyre velfærd. Nu må nogle dumme svin der forlader EU jo også lære at forstå, hvor der er bedst at være, og at agurkers krumning er noget der ligger os meget på sinde. For man har vel et humanistisk syn, når der er tale om grøntsager. For som man siger: "Lige børn leger bedst". Ergo så må agurker alt andet en lige ha' det som nogle svin på vej til Rusland.

30-03-07  Vi får for lidt...

Fhv. Statsminister Anker Jørgensen brugte engang  citatet: "Det er en kold tid vi lever i", fra en af Kim Larsens sange. Nu har vores Familieminister Carina Christensen taget ideen op, og benyttet sig af Østkyst Hostlers tekst: "Vi får for lidt, vi får for lidt". Nu kan hun jo kun tale for sig selv, og måske skulle hun få grebet i egen barm. Onde tunger mener at hun hellere skulle have valgt "Jeg har aldrig fået noget, jeg har aldrig fået noget". Det er Danmarks Statistik der har råbt frem med geværet. Man har erfaret at fødslerne er gået ned fra 2,5 til 1,8 barn pr. kvinde. Her må bestemt være tale om delebørn.

31-03-07  En torsk mere på krogen!

Forsvarschefen Jesper Helsø har været på krigsstien i Estland og givet ammunition til pressen og oppositionen, der nu skyder løs i håb om, at de kan få ram på ham. Han mener at de har skudt langt over målet og forsvarer sig med, at han var nødt til at få talt ud med sin finske kollega, og hvad er mere naturligt end, at det foregår under en vildsvinejagt betalt af et svensk våbenfirma i Estland. En slags brugerbetaling efter Peter Brixtofte modellen. Men det svenske firma vil ikke ud med hvor meget krudt de har brugt på ham. Uffe Ellemann har nu taget ham i forsvar, og udtaler at han da utallige gange har været på jagt og fisketure betalt af svenske firmaer. Som han da har fået en masse frugtbart ud af. Det er der hvis ingen der er i tvivl om, men hvad de danske statsborgere har fået ud af det er måske mere tvivlsomt. Så måske skulle han stikke piben ind, og holde sig fra at fiske i rørte vande.  

02-04-07  Christiania ja eller hvad?

På Christiania blev man i weekenden enige. Men man er uenige om, hvad man er enige om. Man er bange for at et klart ja vil blive tolket som et ja. Derfor har man valgt et "Neja" på visse betingelser, som må stå hen i det uvisse, af hvilken årsag vides ikke. Socialdemokraterne mener at man skal indgå en salig dialog med dem, således at man kan nå et resultat inden næste årtusindeskifte, og undgå at pushe til dem. Så skal man nok få hash på problemerne.

08-04-07  Politiet har fejlet!

Rigspolitichefen skriver i politiets blad, at de har lavet fejl under rydningen af ungdomshuset, som de skal tage ved lære af. Men han vil ikke nærmere ind på hvilke fejl der er tale om. Nu er det svært at tage ved lære af noget man ikke kender til. Men her på siden kan vi måske komme de uvidende stakler til hjælp, og afsløre at det blandt andet nok er fejlen, at det ikke lykkedes at sætte alle de involverede under lås og slå. Men så kan de lære det, ja de kan.

08-04-07  Rocker Lov?

I Jomfru Ane Gade i Ålborg slås man med knive og dræber hinanden. Tilsyneladende er der tale om Rockere og 2. G indvandre der er uenige. Nogle af de implicerede er flygtet i en  Ferrari der er blevet fundet i Malmø. Det svenske politiet har sagt at den frit kan hentes af politiet i Ålborg. Det har her til morgen fået to til at melde sig til politiet i København. At dræbe hinanden betyder ikke noget i de kredse, men rører du deres kæreste køretøjer, så er de straks på banen. Der har været tale om at man skulle lave en Rockerlignende lov for 2. G'erne for at standse volden. Måske skulle man bare give Rockerne lov.

Indeks:

Aber eller hvad?                    Bilerne ud af byen!                   Bus strejke                         Christiania ja eller hvad?          Den lille frække Frederiksen!  Den rullende konsultation!        De husvilde!                                    Det er da uhørt!                              Det R-skandale!                         Det var hattens!                        Det var ikke Mortens aften!     Det store nyreshow!                     D-R nyt                                           En torsk mere på krogen!           Er der ingen fortrydelse?            Er der returret?                             Er DTU hjernedød?                        Er du EU-kørt...                         Falck på pumperne!            Forbudt eller strengt forbudt?  Forbuds Sverige slår sig løs!     Fra politirapporten!                    FTF (Fandens til folk)              Gratis rejse?                             Hvad er det nu lige vi mangler?  Her er måske løsningen?        Hvad har de dog gjort?           Hvad koster frihed?                Hvad koster naturen?             Hvad nu EU?                              Hvad siger testen?                 Hvem skal nu betale?                Hvor frelst må man være?  Hærværk på Cirkus Nemo!         Jeg er så glad for min cykel!  Klæder skaber folk!                Knald i låget?                             Kom fedt frem!                         Kom hjem, oh kom dog hjem!  Kylling i karry!                            Man skal børste sine tænder...   Med lånte fjer!                        Melodi rygklapperi!                    Mod vold i supermarkedet!     Mos-ko-vits                               Norsk militær i felten                 Nu har man hørt det med!  Nørrebro igen, igen!                    Ny sponsor for CSC!                   Nyt luftfartselskab?           Politifri!                                    Politiet har fejlet!                Politiet er også på banen! Prinsesse for en dag siden! Rabler det for Ritt?  Radikalisme!                          Rocker Lov?                               Ros-sile Festival!                      SAS strejke            Skattelettelser!              Skolefobi?                                 Sort uheld!                                Sport                                         Svenskerne drikker sig ihjel!  Tabt bag af en vogn?                 Tag ikke fejl!                                  Til havs, vands eller fra luften?  Transportstrejken afværget        Vi får for lidt...                            Vold i supermarkedet!  Ytringsfrihed og våben til salg? Ørnen er nødlandet!

 

10-04-07  Tabt bag af en vogn?

Det er utroligt hvor mange ting der tabes på motorvejene. Hvis man er på mærkerne og hører godt efter i radioens trafikmeldinger, kan man næster bygge et mindre parcelhus med indbo. Nu foreslår trafikordfører Karsten Nonbo at man hæve bødestraffen fra: 500 kr. til 1500 - 2000 kr. Til gengæld taler han heldigvis ikke noget om, at det skal være ulovligt ikke, at tildække godset med net eller presenning, for så ville der jo slet ikke være nogen til at betale de højere bøder, hvis man da ellers kan finde synderne, for det er jo sjældent at man sætter navn på en murebalje.

10-04-07  Hvem skal nu betale?

Peter Brixtofte er i dag blevet dømt for embedsmisbrug i Farum Kommune. Så nu har Byråds medlem og medlem af Økonomiudvalget i Farum Helene Lund fra SF, foreslået at borgerne i Farum fritages for at betale for de synder som Brixtofte har begået. Så er spørgsmålet om det så er borgerne i Jylland der skal betale, fordi de er sluppet for at blive sendt på ferie på Mallorca samt fået super sportsanlæg. De betaler jo i forvejen til Det Kgl. Teater, så det sluger de såmænd nok også i solidaritetens navn.

10-04-07  Forbudt eller strengt forbudt?

Politiet i København kan berette at volden er blevet hårdere. I byen går stadig flere med kniv når de går ud. For kort tid siden blev der indført en ny lov om knive, der gjorde det ulovligt at gå i byen med den slags våben. Politiet annoncerede også at de i en periode ville visitere personer i nogle områder i den indre by. Underlig nok var der ikke mange der gik med kniv i den periode. Hvad kan man mon lære af det? For nogle år siden stod der Fodring forbudt! ved nogle af dyrene i Zoo og Fodring strengt forbudt! ved nogle andre. Måske skulle Folketinget overveje at stramme loven og gøre det Strengt forbud! at gå i byen med kniv.

13-04-07  Hvad nu EU?

Slut med sønderjysk spegepølse og fynsk rygeost, på Sjælland. EU har barslet med endnu en genialitet. Nu må fødevarer der ikke er godkendt i hele EU, kun sælges i den region de er fremstillet. Og Danmark er opdelt i tre regioner. Jylland, Fyn og Sjælland. Nu er det spændende om Wienerbrød er godkendt i hele EU. Ellers får vi knage mig lang til bageren. Og hvad med den franske Hotdogs. Jo de har virkelig lagt sig i selen dernede. Da jeg i 1972 stemte om medlemskab af EF. Troede jeg fejlagtigt, at det var et frihandelsområde vi skulle ind i.

20-04-07  Mos-ko-vits

Efter den tvivlsomme succes med transport af grise over lange strækninger, har landbruget lovet bod og bedring. Man har indset at det var mere end grisene kunne klare, så nu vil man i stedet forsøge sig med køer. Man har netop afsendt ikke mindre end 16 lastvognstog med 270 levende køer på en tur mod Rusland på 86 timer. Ud af det store antal skulle der vel være en rimelig chance for at et par stykker af dem kom frem i live. Og hvis forsøget falder heldigt ud, åbner der sig nogle store muligheder. I Norge har man i mange år haft succes med, at sende brændevin på rejse med skib over ækvator, og solgt det under navnet Linie akvavit. På bagsiden af etiketten kan man læse hvilket skib den har været ombord på. Tænk hvis man kunne købe en liter mælk med påskriften: Denne mælk stammer fra en ko der har taget turen fra Danmark til Rusland, transporten er foregået med Østergaards Dyretransport. Det vil sikkert være noget de nyrige russere, som køber amerikansk hø til deres kaniner, vil falde for.

21-04-07  Knald i låget?

Fire unge fra ungdomshuset indrømmer overfor Politikken, at de har fået knald i låget. Vel og mærke af politiet der kom på uanmeldt besøg. De unge siger at de blev slået i hovedet af politiet, og noget tyder på at det må have medført hukommelsestab. Efter som der nu er gået næsten to måneder før de er kommet i tanke om det. De unge siger også at politiet har været meget hårdhændet, hvilket kom helt bag på dem. Havde de vist at de kom havde de nok bagt en kage. Der var i hvert tilfælde lagt i ovnen til dem. Og helt ærligt hvad ligner det at komme brasende ned fra luften og rive masken af almindelige lovlydige borgere på den måde. Og når politiet siger det gik hurtigt. Så er det GAS!

22-04-07  Prinsesse for en dag siden!

Så kom der endelig atter balance i Prinsessebeholdningen. Men sådan er det også i den Royale verden, nogle går og nye kommer til. Men det er nu synd for Marie, som nu risikerer kun at blive grevinde af Schackenborg. Og hvordan mon Pris Henrik tager det, nu hvor Margrethe har brug for lidt støtte. Men hans rejsebudget er vel ved at være opbrugt. Men hans planer om at lancerer sin vin for australierne kan da gå hen og blive en succes. For hvem, med blot en smule royal sympati, ville ikke købe en flaske "Prinsessevin". Og hvem kunne nænne at drikke den? Nej vel! Og så er der heller ikke nogen der opdager, som onde tunger vil vide, at det er "Rævepis" der er i flaskerne.

24-04-07  Det R-skandale!

DR's generaldirektør Kenneth Plummer har endelig levet op til sit navn. Vedrørende besparelser i forbindelse med prestiges byggeriet på lorte øen. Som han ofte har sagt vil det ikke få indflydelse på programmerne. der vil blot ske et par ændringer indenfor sporten. I stedet for Ol, VM, EM og andre ligegyldige sportsgrene, vil man nu fokuserer på nogle mere nærværende sportsgrene, så som lommebillard og sækkeløb, ligesom det længe savnede fagenes fest måske vil kunne erstatte OL. Og som en tidligere kulturminister engang udtalte, så er sport ligesom sex, det er sjovere at deltage i end at se på. Så kære venner se at komme i sving! Det vi sikkert glæde vores familieminister med lidt mere buksekamp, og hvad forstår kvinder sig på fodbold?  

26-04-07  D-R nyt

Som det vel nok er sivet ind hos selv den mest håbløse seer, så har DR lidt kludder i økonomien. Det er der kommet et TV program ud af, som hedder: Hold masken. Og man må sandt for dyden sige, at der er skam heller ikke noget at grine af. Og nu står det så galt til, at man er grebet til så drastisk en plan, at man tænker på at sende Bamse og Kylling til Århus. Hvordan det så skal hjælpe på økonomien er uvist. Med mindre lønnen til bamser og kyllinger er billiger i Århus, så er der kun grundprisen til Bamses hus tilbage. Her til morgen kunne man høre i radioen at Søren Rye også gerne ville lægge grund til. Men efter at han har forgiftet sin grund i en direkte udsendelse, og efter de mange dyremishandlings skandaler må den løsning da være dødsdømt. Nu kunne DR jo også gribe fat om nælden med det samme. Og benytte sig af en ide som Mogens Glistrup engang bragte frem. Han ville nedlække forsvaret og erstatte det med en telefonsvarer der på russisk sagde: Vi overgiver os! DR kunne blot opstille et kamera der viste den nye koncertsal, og kalde programmet for: TV for alle pengene! Og i øvrigt vende tilbage til sendetiden fra TV's barndom 20:00 - 22:00, for som Kenneth Plummer siger, så er der ingen grund til at DR sender det samme som alle de andre.                                     Og det har han vel nok ret i.

28-04-07  Klæder skaber folk!

I denne uge har der igen været fokus på tørklædet. En ung dame ønsker at få mulighed for at stå på folketingets talerstol med tørklæde på. I den forbindelse havde Elsebeth Gerner Nielsen fra de Radikale vist nok som en provokation til ære for pressen, iført sig sådan en beklædningsdel. Men desværre turde hun ikke fuldføre projektet, men som man kunne se havde vi været bedre tjent med at hun havde beholdt det på. Det samme kan man vel gætte på er tilfældet for den unge dame der opstiller til Folketinget for Enhedslisten, som måske burde tage navneforandring til Enfoldighedslisten. Nu påstår man at tørklædet ikke er et religiøst symbol, og at det er deres mænd der ikke vil have at de viser deres hår. Forståeligt nok hvis ikke de gider at vaske hår eller gå til frisøren, så er det jo et rimeligt hensyn at tage til os andre. Men en løsning kunne jo være at de gjorde som Britney Spears der selv tog saksen i egen hånd og tog toppen af for ikke at figurere som et sexobjekt, hvilket bestemt også er lykkedes for hende. Hvis man ikke kan huske hvordan damen så ud før saksen havde været i brug, kan man se at hun bestemt ikke har noget at skamme sig over. Flere billeder kan ses på! http://www.britney.com/

29-04-07  Mod vold i supermarkedet!

Forretningsverdenen er nu gået til angreb på den stadig stigende butiksvold. Man vil uddanne butikspersonalet, så de er bedre til at imødekomme de utilfredse voldelige kunder. Ja man har faktisk tænkt sig at udgive en håndbog om emnet. Nu er det man godt kan undrer sig over, at forretningerne ofre stakkevis af kroner på reklamer, så de efterhånden har flyttet flere skove til vores entre, med det resultat, at man må kæmpe sig over et bjerg af reklamer. Når man så endelig er kommet frem til forretningen med livet i behold, og vil bemægtige sig nogle af de fantastiske tilbud, som man er blevet overbevist om, at man ikke kan leve uden. Så er det da forståeligt, at ens verden bryder totalt sammen og man må tage kvælertag på budbringeren, der meddeler at tilbuddet er udsolgt. Måske skulle de også gå i gang med en håndbog til at imødegå uimodståelige reklamer, så vil den stakkels unge mand have en mulighed for at få glæde af bøjlen på tænderne. 

17-05-07  Fra politirapporten!

I Lokalavisen Villabyerne kunne man i denne uge læse følgende uddrag af politirapporten i Gentofte.Torsdag d. 3. maj. Uanstændig adfærd på Bellevue strand ved omklædningsrummene kl. 16:24. En nøgen 59-årig mand fra provinsen onanerede, samtidig med at han talte i mobiltelefon med en massageklinik. En patrulje - bestående af to kvindelige politibetjente blev sendt til stedet, hvor de fik bragt forholdet til ophør. Den 59-årige mand blev sigtet på stedet og kan se frem til en økonomisk afklapsning. Rapporten nævner ikke om lovens lange arm måtte give en hånd med, for at få bragt forholdet til ophør. I den forbindelse melder et andet spørgsmål sig. Hvad får en blotter ud af at blotte sig. Er det blot for at få et ki'k?

03-06-07  Det store nyreshow!

I Holland satte man stor forargelse i gang, da man ved et stort tv-show ville fordele to nyre fra en dødssyg kvinde. Det hele var et reklamenummer for at gøre opmærksom på manglen af donorer. Efterfølgende har det vagt stor interesse, og mange har meldt sig som donorer. I Parken var der også show. De rød/hvide mødte ærkefjenden fra hinsidan. Og længe så det ud som om det skulle lykkedes for de blå/gule at få skovlen under os. Men netop som drengene havde indhentet en 3 måls føring, skete det uheldige, lidt skærmydsler i feltet udløste et rødt kort og et straffespark. Det blev for meget for en tilsyneladende hjernedød person som overfaldt dommeren med en lige venstre til kæben. Det fik dommeren til at stoppe kampen og erklærer Sverige som som vinder med 3-0. En meget sørgelig sag ren sportslig, men skal man se lidt positivt på det, så må her være to friske nyre til øjeblikkelig afhentning. For at manden er hjernedød kan der hvis ikke være tvivl om.  I dommervagten har han sagt, at han intet husker fordi han havde drukket 15-20 øl. Dertil er der kun at sige, så stik ham en snes pilsnere og snup dem, så de kan gøre lidt gavn inden de bliver ødelagt af druk.

25-05-07  Ørnen er nødlandet!

Så kom det den samlede sportspresse havde venter på i 11 år. Bjarne Riis trådte frem og lettede sin samvittighed over for en sulten sportspresse samt sensationshungrende tilløbere. Og hvilke dybtborende spørgsmål havde denne verdenspresse så forberedt. Ja man er imponeret. Efter at Bjarne Riis havde lagt alle kortene på bordet, stillede de nogle spørgsmål som de lige havde fået svar på. Lige nu sidder jeg og tænker, er de alle sammen dopede, eller er de hvad værre er, halvdumme. Tænk at spørge: Vidste dine børn besked? Jo selvfølgelig har Bjarne siddet og læst godnathistorier og fortalt hvordan man doper sig, det er da indlysende hvis man er en god far. Vidste din far besked? Jo det er da normalt man ringer hjem og spørger sin far til råds om hvor meget Epo han syntes man skal tage før en krævende etape. I går så jeg at man ville udstyre de demente med en hvid sæl. Hvad om man ansatte nogle demente som sportsjournalister. Så kunne man da bære over med at de stillede nogle fjollede spørgsmål. Salig Spies blev engang konfronteret med det faktum, at han under anden verdenskrig havde været lidt for tyskervenlig. Dertil svarede Formanden: "Jamen herre gud findes der ikke tilgivelse efter så mange år" Tænk hvor mange mennesker han har glædet senere. Har Bjarne Riis ikke også gjort det? Så lad os dog tilgive som der står i biblen, hvis det da ellers er den samme som sportsjournalisterne har!

24-05-07  Sort uheld!

Hvor uheldig kan man være? Tænk at de vil være det bekendt hos Told & Skat. Nogle stakkel Rockere havde sat hinanden i stævne, og så dukker politiet og pantefogeden op uden at være inviteret, og afkræver de stakkels Rockere den gæld indfriet som de skylder til det offentlige. Da Rockerne passer godt på værdierne, havde de taget deres dyrebare smykker på og medbragt alle deres surt tjente penge. Og tænk så må de aflevere hele herligheden til den emsige pantefoged. Og for at føje spot til skade, så har man tænkt at sælge de tunge guldkæder på auktion. Her kan de risikerer at nogle 3.G indvandre møder op og faldbyder på guldet, medens de store drenge må se grædende til. Hvad bliver mon det næste man finder på?  

05-06-07  Politiet er også kommet på banen!

Flemming Steen Munck, (ham der stod for rømningen at Ungdomshuset) er gået ind i den voldsomme hændelse i Parken. Han har sikkert siddet ved kaffen og fået Citronhalvmånen galt i halsen. Sådan noget skal der bestemt slås hårdt ned på. Så det er sikkert fuld forståeligt, at sager som det store computer røveri på DTU og lignende bagateller bliver nedprioriteret. Og endelig har man en sag hvor alle de tilstedeværende vagter og Politifolk bestemt ikke har stået med ryggen til begivenhederne, da Christian Poulsen lamme tævede en stakkels svensker, der som en af de af de få var ædru. Så den straf han kan forvente af de sportslige myndigheder er ikke nok til sådan en voldsmand. Når og hvis han engang kommer hjem til Danmark, må aktionsstyrken være parat i lufthavnen, og når han så har afsonet sin langvarige straf, må han udleveres til yderligere strafforfølgelse i Sverige. Så kan han lære det! Og tænk hvor vil det være rart hvis Flemming Steen Munck kan sidde derhjemme og fange voldsmændene i stedet for at slås med Christianitter og brostenskastene italienere, som jo bare bliver løsladt og kræver erstatning fordi TV 2 ikke har leveret bevismaterialet.

05-06-07  Ny sponsor for CSC!

Det forlyder at Bjarne Riis har mistet en af sine sponsorer, den tyske lastvognsfabrik MAN, som ikke længere syntes at MAN kan forsvarer at man må sætte fartspærre på lastvognene, når Bjarne indrømmer at han har kørt fuld af Speed. Men nu har en ny sponsor meldt sig, det skulle efter sigende være Jem & Fix. Bjarne Riis nægter at kende noget til sagen, så den skulle være god nok!

09-06-07  Aber eller hvad?

I Århus er det værkstedshumor, når politiet kalde en del af beboerne i Gjellerup Parken for Aber og Perkere. For et stykke tid siden var nogle betjente blevet fornærmet over at blive kaldt Bådnakker, men dommeren kunne ikke finde ordet i nogen ordbog, og kunne dermed ikke give dem medhold i, at det var fornærmende. Hvordan det ligger med Perkere skal jeg ikke kunne sige, men aber er da nogle søde spilopmagere. I Nivå har nogle unge af fremmed herkomst været i klammeri med nogle tyske cirkusfolk, fordi de syntes det var morsomt at fodre elefanterne med brød med glasskår i, og smide kanonslag ind til kamelerne og elefanterne. Unægtelig en speciel form for humor, som med lidt god vilje kan kaldes abekattestreger. Og hvad mon politiet i Nivå mon kalder den slags unge, ja det er ikke til at vide. Men lidt værkstedshumor var vel på sin plads i dette tilfælde, så må vi bare ikke håbe at de må sluge for mange kameler af den grund.

17-06-07  Hvad siger testen?

Der har været talt og skrevet meget om skolebørns manglende færdigheder. Så meget at man i folketinget har vedtaget, at børnene skal testes. Og så kom den da endelig i brug, så nu skulle man med egne øjne kunne se, at den er helt gal. Og det er der hvis ikke tvivl om. Men det er desværre dem der skal komme med resultatet den er gal med. Efter snart to måneder er der nemlig ikke kommet noget resultat ud af testen. Men man har lovet at der nok vil gå lang tid før resultatet kommer. Det hersker der en del utilfredshed med blandt skolebørnene, der syntes at de er holdt for nar. Men det skal de da ikke være kede af, for nu har de da fred så længe. Men måske skulle man også teste dem der laver lovene. Forleden kunne man på DR Update se en Forsvarsminister Søren Gade udtale sig om salget af de Tårnfalke som forsvaret ikke kunne få til at flyve, men som i dag flyver i Afghanistan for Canada. Salget indbragte iflg. Søren Gade er bagatel af 40 mil. kroner, men så er det at det begynder at knibe for Søren Gade. Han syntes nemlig der er bedre kun at miste 285 mil. end de 430 mil. som de har kostet. Ja det er svært med store tal når man ikke har lært at regne. 

17-06-07  FTF (Fandens til folk)

Er de ved at blive for dygtige, tænk at kræve ret til betalt efteruddannelse, efter 5 års ansættelse. Det er jo spild af gode danske kroner. Selv om Thor Pedersen mener at vi snart kan købe hele verden, så må der da være måde med. For at tale ned til nogle retarderede på en institution i Nyborg, eller vende bleen på nogle demente gamle, behøver man da ingen efteruddannelse, det kan enhver da finde ud af. Her kommer Thor Pedersens fortid som direktør i et større rengøringsselskab ham til gode. Hvis man giver dem for meget uddannelse er der jo ikke nogen til at gøre det beskidte arbejde. Tag lige dem Bente Sorgenfrey, hvis de vil vide mere må de sku til lommerne, for opsparing er der jo nok ikke noget af. Den slags bruger jo rub og stup alt hvad de tjener, og uansvarlighed skal da ikke belønnes vel.

20-06-07  Hærværk på Cirkus Nemo!

Søren Østergaards Cirkus Nemo har været ude for hærværk og tyveri. Først blev to af hans dukker og en saxofon stjålet og senest er et rækværk blevet forsøgt brændt. Saxofonen er kommet tilbage, tyven var en klovn til at spille på den, men den ene dukke er brændt af på stranden i Charlottenlund og den anden druknet i voldgraven. Nu er Søren Østergaard bekymret for at nogle skal stjæle det sidste rekvisit, som er et målebånd. Han mener nemlig at det er nogle danske undermålere der har været på spil. Men han har forgæves forsøgt at få politiet og kommunen til at passe på hans cirkus. Men politiet har jo nok at se til, de skal jo mandsopdække Christian Poulsen, og kommunen skal passe på alle de penge som Søren Østergaard betaler for at benytte grunden på Charlottenlund. Man kan hvis godt sige at her er tale om et  "Nemosis"

20-06-07  Er der ingen fortrydelse?

Det koster en krone, og når man har trykket på send, så kan det ikke fortrydes. Sådan lyder det mange gange dagligt i radioens utallige opfordringer til lytterne, om at sende SMSer om alverdens ligegyldige ting. Og folk ofrer i stor stil penge på sagen. En slags brugerbetaling, som forhåbentlig går i DRs slunkne kasse, for der er vist nok tale om et ikke uanseeligt beløb. Så det er da forståeligt nok når DR advarer folk der gerne vil af med en krone. Men tænk engang at man må skære ud i pap for folk, at når man har sendt en SMS, så kan man ikke fortryde det. Hvem er det mon der har fundet på denne advarsel. For selvfølgelig kan man da fortryde, men det er bare forsendt. Næsten som hvis man har fået aflivet sin kat, det kan man jo også fortryde, men selv om en kat har syv liv så er det desværre forsendt.

21-06-07  Hvad koster naturen?

Nogle såkaldte eksperter har beregnet at hvis en motorvej til Frederikssund koster mere end 5 mia. kroner vil det ikke kunne betale sig, for så er naturen mere værd. Man har regnet sig frem til hvad naturen er værd i kroner, ved at spørge folk om hvor meget de sætter pris på den. Unægtelig en særpræget måde at beregne noget på der ikke er til salg. Man har nok heller ikke spurgt evt. kommende brugere af motorvejen, for som et gammelt ordsprog siger: ”Som man råber i skoven får man svar”. Jeg har forsøgt at sætte pris på min have, som jeg til daglig sætter stor pris på. Men når hækken skal klippes og når græsset skal slås, så syntes jeg ikke den er så meget værd. Men nu ligger landet jo således at det heller ikke er græs, hæk eller træer, der får prisen i top. Nej, for de nok dyreste grunde i Danmark ligger ud til havet, og prisen for vand er her på egnen 51,75 pr. m3, og så er det jo kun at finde ud af hvor meget vand man har udsigt til, det gør det jo en hel del lettere at beregne prisen på naturen, vel og mærke hvis man går i dybden. 

28-06-07  Den lille frække Frederiksen!

Så er den gruelig gal med ældreplejen, tænk at de er så frække at de forlanger løn efter fortjeneste, så meget er der da ingen der er værd, og slet ikke nu hvor der er mangel på dem, så er det da en frækhed uden lige. Men så er det da godt at vi har Claus Hjort Frederiksen, til at komme med gode ideer til at løse problemet. Vi skal blot hente nogle polske hjælpere så er problemet løst på en billig måde. At de ikke kan kommunikerer med de ældre er jo blot en fordel, så kan de ikke forstå når de urimelige ældre brokker sig. Men hvis det havde været Peter Brixtofte der havde fået opgaven, så var den nok blevet løst på en anden måde. Han havde slet og ret sendt hele bundet til Polen, og så kunne de ved samme lejlighed få hele gebisset fornyet. Og da mange af dem alligevel lever på polsk ville det sikkert ikke være det store problem for dem.  

06-07-07  Ros-sile Festival!

På Roskilde Festivalen træder man vande. I går stod der Regndans på programmet, og mon ikke Händels Vater Musik vil være på programmet i dag. Ledelsen af festivalen har lagt meget flis i arrangementet. Efter alle de ekstra omkostninger frygter man at de vil gå neden om og hjem. Men det bliver ikke tilfældet, nu kan de nemlig sejle i deres egen sø.

16-07-07  Kylling i karry!

Kyllingen fra Tølløse er nu kommet i karry, men uden Riis. Kyllingen havde vinger og gode ben, han fløj over bjergtoppene og gav konkurrenterne Rabobank, og har vendt op og ned på hakkeordnen. For en stund er doping spøgelset gemt sammen med skeletterne i skabet. Bare man nu ikke finder ud af at han har salmonella, så han må aflives.

30-07-07  Sport

FC Brøndby er igen i år på bundkurs, i Herning måtte holdet i søndags indkassere et svigende nederlag mod FC Midtjylland på 5-0. De medrejsende fans fra Vestegnen, som ellers har ry for at gå amok når holdet ikke vinder, var blide som lam og ville så hurtigt som muligt hjem med halen mellem benene.  Så det må da være et tegn på at lammetæv også virker på tilskuerne.

29-07-07  Nu har man hørt det med!

David Zabriskie fra team CSC var så uheldig at blive kørt agter ud af Tour de France. Og måtte udgå, faldet for tidsfristen. Og hvad var så hans undskyldning? Såmænd at hans cykelsko ikke var gode nok. Og her gik man og troede at det var benene og ikke skoene det kom an på. Men så blev vi så kloge, at uden de rigtige sko er det svært at holde den gående i et cykelløb.

24-08-07  Det er da uhørt!

Tænk nu skal man vente optil 2 år for at få et par høreapparater. Det er da uhørt!

24-08-07  Skattelettelser!

Endelig fik Bent Betjent lov til at tage livtag med Pia K. Så nu vil det vise sig hvem der har N..... . Hvis B B får sin vilje, kan en politibetjent få råd til et klubværelse i Kbh. og en kassedame kan tage familien med i Tivoli en enkelt gang om året, hvis de selv har mad med. Men i Sverige frygter man at en masse svenskere vil tage arbejde i Danmark, og bo i Sverige, for at spare i skat. Hvem kunne ane at det stod så slemt til i nabolandet, at man kan lokke dem herover for en hundredekroneseddel om måneden.

01-09-07  Er der returret?

Den danske fange fra Guantanamo basen, der blev løsladt efter at flere politikere havde været på banen. Er nu igen bag lås og slå, efter at han har tilegnet sig flere hundrede tusind af kroner og nogle Dankort, i kraft af sit job som postbud i Roskilde. Han har tilsyneladende været for længe væk fra civilisationen, til at kunne kende forskel på mit og dit. Måske skulle man sende ham på genopdragelses rejse. For man kan vel ikke sende ham retur, det ville nu ellers være rart.

01-09-07  Hvor frelst må man være?

Michael Carøe har i øjeblikket et forrygende godt show i Tivoli. Her kommer han med en løftet pegefinger til alle de ”dopinghellige”, som gerne vil se rene cykelryttere, der i Tour de France kan overkomme umenneskelige udfordringer, omkranset af tilskuere der tydeligvis ikke er medlem af blå kors. Men samtidig har hylderne fulde af CD-er der er fremstillet af musikere og komponister der har været mere skæve end det kendte tårn i Pisa. Så hvis de er så ”dopinghellige” som de påstår, så burde de se at få ryddet ud i deres pladesamling. Resultatet ville højst sandsynligt ende med at der kun stod Lille Peter edderkop og En lille nisse rejste, tilbage på hylden. At der er noget der hedder showbiz, kan da ikke komme bag på nogen, og når vi ser et godt trylleshow, er vi da ikke i tvivl om at vi bliver snydt. Så hvorfor ikke bare se tingene som de er, og skyl efter med et godt glas rødvin.    

01-09-07  Forbuds Sverige slår sig løs!

Nu er det svenskerne der er kommet i den muslimske vridemaskine. Et lille dagblad har afbildet en kunstners tegning af Muhammed med en hundekrop. Det er man i muslimske kredse blevet så fortørnet over, at man er begyndt at brænde gul/grønne flag af. At man ikke i de kredse har styr på de nordiske flag, kan vist ikke komme bag på nogen, og at man i vores civiliserede samfund kalder hunden for menneskets bedste ven er også forbigået deres opmærksomhed. Men hvordan kan det dog falde disse ellers så korrekte svenskere ind, at såre disse troende og fredselskende mennesker ved at vise dem en tegning af en person de ikke må se. Hvordan de så ved at det er deres profet der er på tegningen kan man så godt undre sig over. Måske er der nogen der har smugkigget. Men nu håber vi blot at de vil bære over med svenskerne, så Arla ikke endnu engang skal ned og bukke og sige UNDSKYLD på alle os vantros vegne.   

 

02-09-07  Hvad koster frihed?

Nu er de sydkoreanske missionærer blevet frigivet af Taliban i Afghanistan. Men det er sket ved at forhandle med kidnapperne og man mener også at der er betalt en løsesum. Det har vores udenrigsminister Per Stig Møller fordømt. Han har udtalt at man ikke bør forhandle med kidnappere, ej heller bøje sig for deres krav om bl.a. løsepenge. Nu ser udenrigsministeren naturligvis bort fra den episode med nogle danske søfolk der er købt fri fra deres kidnappere, for her var der jo tale om danske statsborgere og det er jo straks noget helt andet. Så må vi bare være fri!

02-09-07  Nørrebro igen, igen!

Nogle uheldige unge er i nat ved et uheld kommet til at baldre en rude til en Irma forretning på Nørrebro. Under et forsøg på at gøre skaden god, er de kommet til at vælte nogle glas med babymos, som har ramt væggene i forretningen. For at få plads til at gøre rent har de måtte flytte forretningens indkøbsvogne til den frie plads hvor ungdomshuset lå. Desværre er der ved et uheld gået ild i de letantændelige stålvogne, som desværre alle er udbrændte. Efter uheldet har politiet igen været på nakken af disse uskyldige unge mennesker, så de nu igen sammen med deres advokat skal bruge en masse af deres kostbare tid på et sensations hungrende politi, der hellere skulle bruge kræfter på at skyde nogle flere urolige 7-elleven kunder. For noget skal de jo gøre for alle de penge de ifølge Thor Pedersen tjener. Men det tror da pokker, at de får meget overarbejde når de render om natten og genere unge mennesker, der bare leder efter et sted at være. 

08-09-07  Ytringsfrihed og våben til salg?

Den svenske statsminister Rainfeldt har i modsætning til Anders Fogh valgt at indkalde de mellemøstlige ambassadører til møde om den svenske Muhammed sag. Nu er det så spænende om han må bukke og sige undskyld, og om han får solgt nogle af de gode svenske våben, til det købedygtige publikum, ved samme lejlighed. For vores broderfolk er ligesom visse imamer udstyret med den sjældne evne at kunne tale med to tunger. Hvilket jo i denne sag kan være en fordel. Så kan han slikke dem et vist sted med den ene og tale dem efter munden med den anden, unægtelig ikke en evne vores statsminister besidder. Men hvad, vi har jo også kun smør og ost at sælge til dem.  

08-10-07  Det var ikke Mortens aften!

Hvor er det synd for Morten Olsen, der ligesom Morten Bisp blev afsløret af nogle dyre lyde. Men i Parken var det ikke gæs der skræppede, men 20.000 der buede af hans hold, der havde annonceret at de ville revanchere sig, efter en ringe indsats mod Spanien. Det havde nogen fejlagtigt opfattet som om der skulle være feststemning i Parken. Men i stedet var det nærmere begravelsesstemning man fik for pengene. Og tænk nu er pressen også faldet over den stakkels mand, som ellers kun er vant til at de klapper ham på ryggen. Så er der noget at sige til at manden bliver sur? Nu hvor han lige havde fået større magt i DBU, og rigtig skulle vise hvad han kan, efter 7 år på posten, så begynder folk at blive utaknemmelige. I BT siger han at han ikke vil fortsætte på jobbet hvis folk ikke holder op med at kritiserer ham. Så er det spørgsmålet om det er et løfte man kan stole på. 

28-10-07  Nyt luftfartselskab?

Rygterne vil vide at et nyt luftfartselskab er under opsejling. Det er på basis af Dash 8 flyene, som SAS skal levere. CIA skal sørge for passagererne, og Osama bin Laden vil stille piloter til rådighed. Der vil kun blive tale om “One Way Trickets”. Selskabet garanterer at flyenes landingsstel ikke vil skabe problemer.  

26-10-07  Hvad er det nu lige vi mangler?

Det er nu vi kan få næsten alle vore ønsker opfyldt, hvis vi blot sætter x det rigtige sted. I følge Thor Pedersen er vi så rige at vi snart kan købe hele verden. Så hvad er det lige at vi skal ønske os. Her er det jeg vil tillade mig at komme med et digt jeg har skrevet for mange år siden, engang jeg var i byen, og ikke kunne finde et sted at lade mit kurfyrstelige vand. Det lyder sådan her: Tag for mig i verden blot hvad du vil ha', for hvad er bedre end at tisse når man ska'.

17-10-07  Politifri!

Københavns politi har oparbejdet en større afspadseringspukkel, på grund af Ungdomshusets lukning. Så nu har politidirektør Hanne Beck Hansen nedprioriteret nogle opgaver for at kunne sende en stor del af styrken på afspadsering. Derfor frygter bagerne at det vil medføre lukninger i branchen når salget af Citronhalvmåner vil gå drastisk ned. Og på Christiania kan man blive nødt at anskaffe sig nogle dummies til at skyde til måls efter med brosten, så de ikke kommer ud af træning. På Vesterbro vil luderne ikke blive knaldet så tit som de plejer, når ikke politiet kommer på besøg. Og hvem skal nu tæve fodboldsupporterne. Det gamle slogan: ”Hjælp politiet, tæv dig selv” vil igen være aktuelt. Og hvad med de sindsforvirrede skal de nu til at skyde sig selv. For slet ikke at tale om de stakler der har fået besøg af uindbudte gæster, som plejer at få at vide at de skal ringe næste dag. Til dem vil beskeden nok lyde: ”Ring til næste år, så kommer vi så hurtigt vi kan”. Men det Københavnerne nok kommer til at savne allermest, er biljagterne i gennem byen, så børn og voksne må springe for livet, og den årlige cykellygtekontrol, som bliver annonceret i radio og TV. Det kan godt gå hen og få en lovlydig Københavner til at føle sig svigtet af ordensmagten.   

15-10-07  Den rullende konsultation!

At der er lægemangel er nu gået op for de fleste. Også Claus Hjort Frederiksen er kommet til den konklusion. Alligevel er der læger af fremmed herkomst, der ikke kan få jobs inden for deres profession, men må køre bus eller taxi. Nu har han tænkt sig at gøre noget ved sagen, og bedt dem kontakte ham. Han har tidligere skaffet jobs til fremmede, ved hjælp af sine gode forbindelser til ISS. Men da mange læger godt kan køre lægevagt ved siden af det daglige job. Så var det måske en god ide at kombinerer bus/taxi jobbet med lægegerningen, til en rullende konsultation. Så kunne man på vej til arbejde få tjekket blodtrykket, og få fornyet recepten på lykkepillerne.   

Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Til indeks
Hit Counter