15-11-11
Hvad er
bedre end dufte eller lyde/musik til at få minderne frem.
Som da tonerne fra Rod Stewarts hæse stemme her til formiddag bringer mig
tilbage til min barndom. Mange søndage har jeg med min far og brødre stået
på Odense Stadion og set de lokale helte fra OB og B1909. I pausen spillede
man Waltzing Matilda om og om igen, for de havde vist nok kun den samme
plade, hvilket fik mig til at hade den melodi, og især når vi skulle se to
kampe, så kunne man få lov til at høre den mange gange. Det skal
retfærdigvis siges, at det ikke var Rod Stewart der sang den dengang. Og tro
mig da jeg hørte den, syntes jeg faktisk at den var udmærket, men sådan er
der så meget man har skiftet mening om, som man som barn ikke var begejstret
for. Måske har man med tiden oplevet det der var værre, som fx Peter Sommers
”Vest for Valby Bakke” og Marie Kays ”Mormor”, så er den gamle hade sang
blevet til sød musik.
Prøv selv og hør den
klik
her!
11-10-11
At love er
herligt, at holde besværligt.
Ja det er der mange i disse dage der kan nikke genkendende til. Men er vi
danskere så dumme at vi hopper på alt hvad der bliver lovet og efterfølgende
finder os i, at det ikke bliver til noget. Ja der er noget der peger i den
retning. Nu kommer det ikke som en nyhed, at vi har fået en ny regering som
havde stillet i udsigt at meget skulle være anderledes. Men inden de
overhovedet var flyttet ind på Borgen, var de allerede flygtet fra det meste
af det de havde lovet og efter at de har sat sig på minister taburetterne er
der kommet mere til. Men er deres vælgere skuffet over at blive snydt? En
undersøgelse efter valget har vist, at dem der har stemt på den røde blok
ville gøre det igen hvis der var valg. Ja det siger unægtelig noget om hvor
meget man lægger vægt på ærlighed. Mon de samme ville finde sig i, at blive
lovet en lønforhøjelse af deres arbejdsgiver, og så få at vide at det kan de
godt glemme når det bliver aktuelt? Og hvad mon fagforeningerne ville sige,
hvis en overenskomstaftale ikke blev til noget? Det må da undre det
arbejdende folk, der har måtte punge ud med millioner til helsideannoncer,
fra deres fagforening der tordnede imod alt hvad den tidligere regering har
gjort, for så at finde sig i, at det meste fortsætter som det hidtil. Man
kan vel med rette sige at ordet ”dyrekøbt” ikke er helt forkert at anvende
om den smule de har fået for millionerne og en større regning er efter
planen i vente. Men så er det måske en trøst at de fleste planer ikke hidtil
ser ud til at blive til noget. Det må bestemt være svært for oppositionen
ikke at glæde sig, og at tænke på ordsproget: Egen succes er dejlig, men
andres ulykke er ikke at foragte.
03-10-11
Erich Honecker
30-09-11
En kvinde i en rød varmluftballon indså, hun var faret
vild. Hun reducerede højden og så en mand på jorden. Hun gik lidt længere
ned og råbte til manden:
”Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en veninde for en
time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!” Manden svarede:
”Du befinder dig i en rød varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55º41´47”
nordlig bredde og 10º12´47” vestlig længde.”
”Du må være tekniker.” sagde kvinden.
”Det er jeg,” svarede manden, ”men hvordan vidste du det?”
”Tja,” sagde kvinden, ”alt, hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg
har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Faktum er,
at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste, jeg har fået ud af din
hjælp, er, at jeg er endnu mere forsinket.”
Manden på jorden svarede:
”Du må være socialdemokrat.” ”Det er jeg,” svarede kvinden, ”men hvordan
kunne du vide det?” ”Det er enkelt. Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du
skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale,
som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at folk under dig skal
løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du
gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!”
26-09-11
O ve, o ve, hvor ku’ det ske,
at dem der før har stemt på C.
Partiet rent forsager,
og stemmer nu Vestager.
Barfod går hvis rundt og sukker,
det er lige før vi lukker.
Får man stemmer er man på,
uden dem så må man gå.
01-07-11
Buskørsel i hovedstaden er det nærmeste man kan komme en by i Rusland. Jeg
tør næsten udlove en dusør til det familiemedlem der kan finde ud af
Zonetaksterne. Hvad det er for et geni der har fundet ud af at det skal
koste et antal zoner at køre fra A – B, men at det ikke skal koste det samme
antal at køre fra B – A, det skal man vist nok have gået flere år i skole en
de fleste, for at kunne fatte. Og at 3 zoner skal koste 36 kr. er just ikke
lige det der driver bilisterne over til den offentlige trafik. Når en tur
fra Dyssegård til Virum og retur skal koste 72 kr. så er det ikke den luksus
man tillader sig hver dag. I Rom koster i timebillet 1 Euro = 7,50 kr. hvad
der får trafikselskaberne i Kbh. til at mene at det er den rigtige pris de
har fundet frem til kan godt undre. Hvis det er deres omkostninger der
ligger til grund for den kalkule, så har de måske taget ved lærer af den
lille privatbane i det vestjyske, der ligesom BSBFirst var kommet ud med et
underskud. De havde regnet ud at det havde kostet dem 100 kr. pr. passager
de havde transporteret. Så nu havde de besluttet, at for at få underskuddet
ned, så ville de ikke have så mange passagerer med længere. Og en ting kan
trafikselskaberne i Kbh. være sikker på, og det er at jeg ikke vil belaste
deres regnskab i negativ retning ved at køre i bus til de underpriser.
23-06-11
Man kan sandelig godt mærke at vi er kommet ind i sommertiden.
Politikerne kappes i pressen om at komme til orde. Især de kendte som vi
næsten havde glemt eksisterede, som Britta Caroc Schall Holberg. Der
forståeligt nok er lidt beklemt over ikke at være så meget i vælten som
tidligere. Når man ser på hendes biografi fra 1964-2010, så må hun modsat de
fleste have haft et døgn med mere end 24 timer. Klik her
http://www.brittaholberg.dk/biografi.htm og se
hvad den travle dame før har kunnet overkomme, uden at vi rigtig var klar
over hvor meget hun ”ofrede” sig for os.
Og hvad med Jens Rohde, som har et slogan der hedder: Fordi Danmark
skal høres i Europa. Men som i tide og utide blander sig i den hjemlige
politik, uden vi rigtig er klar over hvor hårdt han kæmper for fædrelandet i
Bruxelles. På hans hjemmeside får man skam et tydeligt billede af hvad der
ligger ham meget på sinde. Klik her
http://www.jensrohde.eu/ og se hvor ”dygtig” han
er.
Sidst men ikke mindst er det vel nok ”godt” at Birthe Rønn Hornbech
igen har fået mæglet tilbage, og igen bruger sin energi på at kritiserer
sine egne og deres støtter. Så er det ligesom vi kender hende igen, altid i
konfrontation med andre, og fremme med den pegefinger, som hun ikke så tit
stak i vejret for at få lov til at svare på spørgsmål da hun var minister.
Men vi havde da næsten lykkelig glemt hende.
01-06-11
Hvis du vil se en by på
vrangen, så har du nu en glimrende chance hvis du besøger København. Her har
man som sædvanlig i turistsæsonen gravet gader og pladser op, så man føler
sig hensat til en tid hvor man skelnede i mellem indenfor og udenfor
voldene. Der er dog den forskel, at nu ligger voldene over hele byen. Og for
at hindrer bilisterne i at invaderer byen med disse moderne transportmidler
har man samtidig igangsat vejarbejder på alle byens indfaldsveje. Så i den
kommende uge vil Overborgmester Frank Jensen drage til Brasilien for at
fortælle andre borgmestre om den store succes man har i København med at
skabe en grønnere by. Pt. er det eneste grønne man kan få øje på i byen dog
de irgrønne tage, som man kan skimte henover jorddyngerne, samt de bilisters
hoveder som er grønne i arrigskab af at holde i kø i timevis på vej ind i
byen, blot for at få lov til at ryste op med en klækkelig P-afgift, hvis man
er så heldig at finde en plads som ikke er gravet op. Jo her er skam en
eksportvare som Frank Jensen må ud i verden og sælge, for sådanne
tåbeligheder er der bestemt ikke andre ved deres fulde fem der kan finde på.
Pt. er det eneste transportmiddel der er velkommen i byen cykler.
04-05-11
Nogle af dem der altid stiller op med en løftet pegefinger, har selvfølgelig
også været på banen, i forbindelse med den festrus som udspillede sig med
budskabet om, at terrorist nr. 1 i verden var blevet likvideret. Nu er det
jo altid let at tilgive når man ikke selv har mistet. Men at man ikke har
lov til at glæde sig over, at en massemorder får sin fortjente straf, er
hvis nok at forlange lige lovlig meget tilgivelse for sine ugerninger. Den
der ikke har forståelse for Amerikanernes glæde og ret til at vise den i
sådan en situation, må være gjort af et specielt humanistisk stof, som de
gerne må beholde for sig selv.
23-04-11
Jordan har anlagt en blasfemi
sag mod Kurt Westergaard, nok for at aflede opmærksomheden på landes
udemokratiske styre, så det ikke kommer i samme problem som Libyen. Ja man
må jo tage de trusler der er størst først, og sådan en trussel fra en gammel
bladtegner kan man ikke sidde overhørig.
Og hvis man kan ophidse befolkningen mod en så stor fjende som Kurt
Westergaard, så er de beskæftiget med det. Og det er jo svært at kæmpe på to
fronter på en gang.
Nej i krig og kærlighed kendes ingen grænser, det skulle da lige være
grænsen til dumhed. Men dem der hopper med på den galej har da for længst
overskredet den grænse. Jordan truer med at afbryde de diplomatiske
forbindelse med Danmark. Hvor ville det dog være ærgerligt, Så går kongen
Abdullah II jo glip af Elefantordnen.
10-04-11
Se ”Digterpræsten
Møllehave”
gik en tur på D’Angleterre,
skønt Antabus han altid tog
så lod han for engang skyld være.
Han
spiste pænt sin mad
og sammen med en ven han også drak,
så skete det, at de med dem
ved siden af kom godt i snak.
Men
sådan noget gør man ej
når man er gæst på D’Angleterre,
så servitricen hun blev sur
og sagde: ”Ka’ I så la’ være”.
Men
”Digterpræsten Møllehave”,
han sagde: ”Gu’ vil vi da ej”,
hvorfor sku’ vi dog tie stille
på grund af sådan et kvaj.
Men
denne servitrice var
en rigtig lille hidsigprop
og før de så sig om
så toppede politiet talrigt op.
Så
”Digterpræsten Møllehave”
og hans ven fik håndjern på,
og de blev slæbt på gaden,
selv om de sagtens selv kunne gå.
Så
blev ”Digterpræsten Møllehave
og hans ven sku’ gale,
og sagde, at de syntes
politiet de var for brutale.
Men
det sku’ de hvis ej ha’ sagt,
for nu blev politiet knotten,
og for at føje speg til spot
så endte de nu i kachotten.
Der
sad de hele natten lang
foruden mad og bægerklang,
mon ikke Møllehave ta’r
sin Antabus en anden gang.
Fra
politiet lyder der kun
lutter gamle kendte toner.
Vi gør kun hvad vi må
mod den salgs voldelige personer.
3-4-11
12-3-11
6-3-2011
At et stykke rav der er udskåret så det ligner en bjørn, som et barn i
første klasse kunne lave bedre, pludselig skulle være 4000 år gammel, blot
fordi den bliver sendt til Nationalmuseet i en gammel tændstikæske, der er
dateret til 1928, indpakket i et håndskrevet papir, kan godt give stof til
eftertanke om de andre effekter som Nationalmuseet huser, nu også er så
gamle som de siger. Men onde tunger vil vide, at det smørrebrød man kan købe
på museet efter sigende til gengæld skulle være en del ældre en de siger.
6-2-2011
Taknemmelighed er for de unge der har fået et ungdomshus efter at de har
raseret København i længere tid, at sætte ild i gaderne og kaste med sten og
Molotovcocktails mod politiet i sympati med nogle utilpassede unger der har
samme synspunkt i Berlin. Men hvordan skulle de opføre sig anderledes når de
får hvad de ønsker når bare de terroriserer længe nok. Men hvornår er nok,
nok som visse politikere har for vane at sige?
4-2-2011
Mon Hosni Mubarak har gravet sin egen grav,
for han har vist nok ikke nået at få bygget en Pyramide på de 30 år han har
haft mulighed for det. Det kunne nu ellers være interessant at se hvordan
man bære sig ad med den slags bygninger, som har været en gåde i mange år.
Et år gik nu igen på hæld,
som det har gjort så tit,
og vi fik sagt et pænt farvel,
så det er vi nu kvit.
Et nyt år er vi startet på.
Hvad mon det os vil bringe?
Derom er meget svært at spå.
Hvad gør de mon på tinge?
Skal
Lars og Lene byttes ud,
med Villy og med Helle?
Står efterlønnen nu for skud?
Hvad kan ministre fælde?
Skal
undskyld atter bruges tit,
som i det år der svandt?
Går Eurolandene fallit,
mon de en løsning fandt?
Får vi
igen en askesky,
som lammer lufttrafikken,
så SAS må sælge sine fly,
og lukke for butikken?
Får vi
en ny Stein Bagger sag,
som narrer vores banker?
Skal de ha’ hjælp igen en dag,
hvad har de mon af tanker?
Vil DR
atter genbesætte,
en stilling efter Plummer?
Hvad kan de for os berette,
har de mon tomme lommer?
Vil
Mortens drenge komme med,
når der skal spilles EM?
Bli’r man i DBU mon ked,
hvis ingen gider se dem?
Ja
mangt et spørgsmål trænger på,
og hvem kan gi’ os svaret,
så det er svært for os at spå,
mon ikke tiden klaret.